Virksund Kursuscenter - 50 år.
Søndag den 9. november 2025 kan vi fejre 50 års jubilæum. Følg med her på hjemmesiden for at se program for dagen, når vi er lidt tættere på.
Ønsker du at deltage i jubilæet og efterfølgende på "Kristen Seniorhøjskole" fra mandag den 10. november, kan vi tilbyde en særaftale for overnatning. Se nærmere i tilmeldingsformularen til Seniorhøjskolen.
Er du en af dem, der overvejer kursus hos os?
Vi har mange firmaer og kommuner, som afholder kursus hos os. Skal I være en af de næste? Der er perioder hen over året, hvor vi allerede nu har kalenderen fyldt, både indeværende og kommende år. Men der er ledige perioder ind i mellem. Så måske bliver du/I en af dem, vi kan byde velkommen her i vores dejlige omgivelser. Ring eller send en mail - eller endnu bedre: ring og lav en aftale og kig forbi til en snak og få øje på, hvad vi kan tilbyde.
Sommerlejrene 2025
Under "Egne arrangementer" finder du sommerlejrene. Der er nu åbent for tilmeldinger. Vær opmærksom på sidste frist for tilmeldinger.
Ægteskabskursus
Kurset i 2024 blev afviklet med forkælelse og solid undervisning, krydret med praktiske øvelser og tosomhed. Det blev en succes og kalder på en gentagelse. Vi har nu programmet klar til næste kursus den 28. - 30. november 2025. Se program og tilmeldingslink under "Egne arrangementer". Kurset bliver en gentagelse af det, der er afholdt i november 2024 - dog med nogle tilretninger, idet vi har taget hensyn til de bemærkninger, der er fremkommet ved deltagerevalueringen.
Yderligere er vi ved at planlægge for en fortsættelse - et Ægteskabskursus 2, som bliver en forlængelse og opfølgning af del 1.
Sæt tid af - invester i jeres ægteskab. Det er godt givet ud. Tilmelding åbner mandag den 9. juni 2025 kl. 1200.
Senior- og Pensionistkursus 2025
De succesfulde Senior- og Pensionistkurser, som har kørt i mange år, fortsætter. Program for forårskurset kan ses under "Egne arrangementer."
Kristen Seniorhøjskole
Også "Kristen Seniorhøjskole" var fuldttegnet i 2024, og interessen for kurset viser, at det nok også går sådan i 2025. Programmet er nu færdigt og kan ses under "Egne arrangementer". Tilmelding åbner lørdag den 7. juni kl. 1200.
Ladestander 22 kW
Der er nu opsat en ladestander til elbiler i hjørnet af parkeringspladsen ved bygningernes nordvestlige hjørne. Så ikke flere ledninger ud gennem vinduerne - til belastning for kursuscenterets elnet og elregning.